Tilbage til oversigten

Montering af Skorsten

At montere en skorsten kan virke som en omfattende opgave, men med den rette planlægning er det faktisk mere ligetil, end man skulle tro. Denne guide fører dig gennem hele processen trin for trin og giver dig overblik over, hvad du skal vide om regler, bygningskrav og de forskellige typer skorstene, du kan vælge imellem.

Forberedelse til montering af skorsten

Det er vigtigt, at ildstedet er korrekt placeret på et ubrændbart underlag, som kan bære både ildstedets og skorstenens samlede vægt. Sørg for, at både producentens anvisninger og Bygningsreglementets krav til montering af ildsted og skorsten er opfyldt.

Beregn skorstenens placering omhyggeligt, så den kan føres op uden at kræve ombygning, der kan svække bygningskonstruktionen. Før du går i gang med installationen, er det en rigtig god idé at rådføre dig med din lokale skorstensfejer, så du er sikker på at komme godt fra start. Skorstensfejeren skal uanset hvad godkende installationen, når den er gennemført.

Husk desuden, at uanset om du vælger en muret skorsten eller en stålskorsten, skal der tages hensyn til røgudledning, ventilation og træk, så du får den bedst mulige forbrænding. Skorstenen bør derfor altid placeres, så den ikke ligger i læ af tagryggen. Hvis du har et ventilationssystem, er det også vigtigt at placere skorstenen et sted, hvor anlægget ikke risikerer at trække røgen ind i huset.

Vælg den rigtige type skorsten til dit behov

Der er flere typer skorstene at vælge imellem. Typisk kan du vælge en muret skorsten, stålskorsten eller de nyere dobbeltmodulskorstene.

Muret skorsten
En traditionelt muret skorsten er, at den ofte er mere robust end en stålskorsten og kan tåle meget høje temperaturer, hvilket gør den til en ideel og holdbar løsning, hvis du planlægger at fyre hyppigt. Arkitektonisk har en muret skorsten en unik charme, der særligt passer godt til ældre huse og helårshuse.

Stålskorsten
En stålskorsten er en velegnet løsning, hvis du ønsker en brændeovn eller pejs, men endnu ikke har en eksisterende skorsten installeret. Den er hurtigere og lettere at montere end den murede skorsten, og giver stor fleksibilitet, da den kan placeres næsten hvor som helst – både på taget og langs husets ydervæg – så du frit kan vælge, hvor ovnen skal stå. Flere arkitekter mener, at stålskorstenen passer særligt godt til træhuse og sommerhuse eller fritidshuse.

Dobbeltmodulskorsten
En dobbeltmodulskorsten skal vælges, når der er brug for en skorsten, der tåler høje temperaturer og kan bruges til mange forskellige typer brændsel. Derudover kan skorstenen stå op til 11 meter fri af din bygning, da den kan bygges med jernarmering og stigetrin.

Søger du flere praktiske råd til din skorsten? Læs vores omfattende guide om skorstene.

Trin-for-trin guide til montering af muret modulskorsten fra Schiedel

Schiedels dobbeltmodulskorstene er opbygget af praktiske moduler, som gør det nemt at samle og montere selv.

Find den komplette monteringsanvisning og en visuel instruktionsvideo, der trin-for-trin guider dig gennem hele processen. Se videoguide til Isokern Dobbeltmodul.

Trin-for-trin guide til montering af stålskorsten

Har du besluttet dig for at vælge en stålskorsten og er opsat på at klare monteringen selv, kan du følge denne trin-for-trin guide:
  1. Hulskæring til skorstensrør: Placer brændeovnen og brug en lodsnor til at finde rørets position i loftet. Bor et 8 mm hul gennem loftet, marker, og skær hullet mindst 5 cm større end røret. Skær også gennem taget, hvor skorstenen skal placeres.
  2. Placering af røgrør og loftskrave: Sæt det første uisolerede røgrør i brændeovnens røgafgangsrør. Placér loftskraven på det uisolerede rør, så den kan fastgøres op mod loftet senere.
  3. Montering af startsektion og isolerede rør: Fastgør startsektionen med nippel ned i det uisolerede røgrør, der skal være mindst 225 mm fra brændbare materialer for DS- og CE-mærkede brændeovne. Uisolerede røgrør må kun anvendes i samme rum som brændeovnen; fra loftet og ud skal skorstenen være isoleret.
  4. Montering af øvrige sektioner og rørskål: Saml de øvrige sektioner og spænd dem sammen med de medfølgende spændebånd. Husk at anvende isoleringsrørskål og loftkrave, inden du monterer sektionerne. Det er et lovkrav.
  5. Montering af spærstyr: Støt skorstenen med et spærstyr mellem loft og tag, eller brug loftstyr, hvis det er nødvendigt.
  6. Inddækning og regnhætte: Tilpas inddækningen til tagets form og fastgør regnkrave og regnhætte med siliconefugemasse for at sikre tæthed. Hvis der er undertag, anbefales det at montere en undertagskrave for at forhindre indtrængning af fygesne.

Vigtige regler og bygningskrav ved montering

Vil du vide mere om de vigtigste regler og bygningskrav, der gælder ved montering af skorsten? Læs mere i vores guide om regler for brændeovne og murede skorstene, så du er godt klædt på til at montere din nye skorsten.

Udforsk vores udvalg af skorstene i førsteklasses kvalitet.

Få mere viden her

Guide

Guide til Skorsten

En skorsten er et uundværligt element i mange hjem, der ønsker at nyde varme fra en brændeovn, pejs eller anden form for ildsted. Uanset om ...

Læs mere

Guide

Montering af Røgrør på Brændeovn

Når du skal montere et røgrør på din brændeovn, er det altafgørende, at det tilsluttes på den korrekte måde. En fejlagtig installation kan f...

Læs mere

Guide

Montering af Brændeovn

Når vinterkulden sætter ind, er der få ting, der skaber mere varme og hygge i hjemmet end den knitrende ild fra en brændeovn. Men hvordan sø...

Læs mere